Kaffe-Pinotage, hvad er det?

Jeg købte en ny vin i går, en såkaldt kaffe-Pinotage. Det lød sært, og den var ikke synderligt dyrt, så jeg synes det skulle prøves. Jeg er dog ikke sikker på hvor overbevist jeg er om vinens formål, efter at have læst følgende på bagetiketten:

"Du kan lide cappuccino, men lejligheden byder sig mere til vin. Hvorfor ikke få det bedste fra begge verdener?"

Og endnu mindre sikker føler jeg mig efter at have set reklamen for vinen:

Egentlig troede jeg at det her med kaffe-Pinotage var et nyt påfund, ikke mindst for mig, men jeg har nu læst lidt om emnet, og ingen af delene passer. Kaffe-Pinotage har rundt omkring i verden været populært de sidste fem år eller mere, og det lader til at især nye vindrikkere har taget denne lidt pjattede blanding til sig. Selv har jeg, uden at vide det, drukket min første kaffe-Pinotage gennem den sydafrikanske The Grinder.

Og det er netop Sydafrika der står bag dette lidt spøjse bidrag til vinverdenen.

Kaffe-Pinotage, og denne lidt spøjse blanding af klassisk smag af vin og så en meget tydelig ristet mokka-note, frembringes gennem en speciel produktionsproces. For det første bruges der en helt speciel gærkultur under gæringen, som er med til at fremhæve de naturlige kaffenoter i Pinotagedruen, men måske endnu mere vigtigt, er perioden med såkaldt tea-bagging. Mens vinen ligger på tanke, sænkes kraftigt afbrændte (og dermed sodede) træplanker ned i vinen, som skal ligge og trække, som en tepose i kogende vand. Samme proces som når man lægger vin på fade, hvor indersiden er brændt, men med Kaffe-Pinotage, og de brændte træplanker, bliver der skruet godt op for denne note i vinen.

Pinotage-druen er nærmest synonym med sydafrikansk vin, og det er intet tilfælde at det er den som sættes i spil med denne kaffe-vinkel. Kaffenoter er jo på ingen måder ny når vi taler smagenoter i vin, men tests har vist, at netop Pinotage-druen er yderst leveringsdygtig i en kraftig kaffenote, når bare producktionsprocessen er den helt rigtige. Andre druer er også modtagelige, men ikke I samme grad som Pinotage.

Troen på den nyindkøbte vin er kommet en smule tilbage. Der er ingen tvivl om at kaffe-Pinotage som koncept, er lidt specielt. En hel specifik, og naturlig note i vin, bliver fremhævet i ekstrem grad, uden anden synlig grund, end at det er muligt. Med den tankeproces kunne man lige så godt lave en stald-Tempranillo, hvor man virkelig har fremhævet noten af stald - jeg er ikke sikker på at det vil blive et hit.

Men min tro er som sagt kommet tilbage, ikke mindst fordi det er gået op for mig, at den ganske fremragende The Grinder er en kaffe-Pinotage. Det er speciel vin, måske lidt gimmicky, men det er trods alt vin. Og det er sydafrikansk Pinotage-vin, hvor Pinotage-druens brændte gummikarakter kraftigt overdøves af en kaffenote. Her på bloggen vil vi til hver en tid foretrække kaffe for gummi.

Enjoy, og god søndag.