torsdag den 20. september 2012

International Mollydooker-dag er lige oppe over


"It's Oh so quiet" sang Björk for mere end 15 år siden (og Betty Hutton sang det før hende), og dette soundtrack kunne fint have akkompagneret bloggen de sidste par uger. Et lidt fra travlt program og lidt sygdom har afholdt mig fra at opdatere. Heldigvis, for mig selv om ikke andet, er jeg nu tilbage.

Denne gang for igen at gøre opmærksom på, at min lille australske kærlighed, Mollydooker, har erklæret 1. oktober til international Mollydooker-dag. Det betyder at det er dagen at årgang 2011 frigives til salg, og som sidste år er det en dag jeg glæder mig til.

Til forskel fra sidste år, skal kæresten og jeg fejrer det i noget højere grad denne gang. 3. oktober afholdes der smagning af samtlige af årgangens vine på restaurant Reef'N'Beef i København, med akkompagnerende 4-retters menu, og det arrangement deltager vi i. Puha hvor vi glæder os - en forhåbentlig dejlig winemakers dinner i banken. Den slags kan man ikke have for mange af.
Jeg glæder mig selvfølgelig som et lille barn til at gensmage Velvet Glove, men jeg ser i lige så høj grad frem til at smage de to vine Enchanted Path og Carnival of Love, begge fra serien lige under Velvet Glove. De to er nemlig de eneste af Mollydookers vine vi endnu ikke har smagt.

For at varme op til en aften med Mollydooker, tager vi et lille hul på herlighederne på lørdag. Der skal vi nemlig besøge skønne Anna og Christian, begge vin-glade og smukke mennesker. De har dog mest været forkælet med fransk vin (ikke af os), så jeg vil forsøge mig med at vise noget lidt andet for dem, og det er her der selvfølgelig skal en flaske Dooker på bordet - tror det bliver en Gigglepot. Det bliver i sig selv en dejlig aften at se frem til (for der skal andet end Mollydooker på bordet), og så er det som sagt en god rampe mod den 3. oktober.

2 kommentarer:

  1. Håber I får en god vin-aften. Det passer desværre ikke så godt ind i vores planer, men jeg går ud fra vi/jeg får et fyldigt referat. Håber i hvert fald for dig at vinen er super god, efter som jeg kan se på ReefAndBeefs hjemmeside at i både skal have fisk , trøffel og noget med ost :-).

    Prøv lige at spørge dem om ikke du kan smage Velvet fra 2006. Det var den Hr. Parker gav 99 point. Det kunne de godt lige give en enkel flaske af. Sig evt at du kender en (mig) der har familie i Australien - så burde den være home safe!

    SvarSlet
  2. At hive "jeg-kender-en-med-familie-i-Australien"-kortet er altid noget man træder varsomt med, men i denne situation må det være på sin plads. Will do ;)

    Ja, jeg er spændt på menuen, som eftersom at Camilla er sikker på at hun ikke kan drikke så megen vin som der er lagt op til, skal jeg jo også finde plads til alt det hun levner. Så et eller andet sted går det hele nok op :)

    SvarSlet