mandag den 21. december 2015

Fratelli Vogadori Amarone della Valpolicella Classico Forlago 2004


Ligesom i så mange andre familier har der i min familie altid være tradition for, at der bliver drukket god vin juleaften. Tidligere var det gaver og senere var det maden jeg glædet mig til. Men i takt med at min interesse for vin er vokset, så må jeg indrømme at det mere og mere er vinene jeg ser frem til juleaften. Som den opmærksomme læser sikkert har bidt mærke i, så er vores valg af julevin ret konservativt. Vi drikker nemlig ”Amarone” juleaften – i folkemunde bedre kendt som Danskervinen. Jeg vil dog til hver en tid påstå, at denne vin er lidt mere speciel, end den der handles i supermarkederne landet over. Her er hvorfor.

Stort set hvert år besøger mine forældre i deres sommerferie den lille italienske by, Negrar. Her holder det lille vinhus Fratelli Vogadori til. Huset drives af 3 brødre (”fratelli” betyder brødre på italiensk) og der produceres omkring 10.000 flasker vin årligt. Huset er tro mod sit nærområder når det kommer til produktion og vine. Huset laver alt lige fra Amarone, Ripasso, Recioto, Passito og Grappa. Klassisk Valpolicella!

Huset topvin er Fratelli Vogadori Amarone della Valpolicella Classico Forlago. Det er den vin vi drikker juleaften. Vinen laves kun i de bedste år hvor både vejrforhold og druer er perfekte. Druerne håndplukkes (naturligvis) i slut september og tørrer frem til februar, hvor den 60 dage lange fermenteringsproces i ståltanke sættes i gang. Herefter kommer vinen på fransk egetræsfade i 3,5 år inden den kommer på flaske. Der laves ca. 1200 flasker af denne vin de bedste år og det gør selvfølgelig noget ved prisen. Jeg har set årgang 2008 til salg for 395 kr. hos Vedovo Wine og årgang 2011 til salg for 495 kr. hos Risskov vinlager.

Lad mig bare afsløre, at der er saft og kraft i denne Amarone fra Vogadori. Vinen havde en virkelige skøn ”næse”, med noter af tørrede mørke frugter, som sveske og rosin og skønne fadnoter som vanilje. I smagen havde vinen ligeledes noter af tørrede frugt og vanilje– og jeg fornemmede noget der bedst kan beskrives som mørk chokolade. Intens og lækkert var det i hvert fald! Taninnerne var behagelige og rundede. 

Både vinhuset og de forskellige danske distributører anbefaler at denne vin skal stå alene efter et måltid. Jeg er helt enig! – Nu må det godt blive den 24. december!

Glædelig Jul

Karakter: A


2 kommentarer:

  1. Hej Kenneth

    Det lyder satme godt med den Amarone - og så med 11 år på bagen. Fantastisk. Hvordan var syren? Noget at tale om? Jeg værdsatte først rigtig Amarone, da jeg opdagede at der findes fines et modstykke til de "danskervenlige" rosinkoncentrerede bulderbasser, nemlig de meget mere ranke og syreholdige (ofte) Classico-vine.

    Mit julevinvalg er noget mere kedeligt, men af en årsag. Det kommer der måske et indlæg om.

    Hilsen Jesper

    SvarSlet
  2. Hej Jesper. Den havde en fin syre, men ikke vold og dominerende. De mange mørke noter var fremtrædende. Men der var ikke tale om en rosinvin.

    /Kenneth

    SvarSlet