Anden vin i Matsu-trekløveret blev drukket forrige uge, og denne gang var jeg klar over at disse vine kræver god forberedelse. Det blev ikke til et helt døgn, som jeg ellers selv foreslog da jeg drak første vin i trekløveret, men en hel dag på karaffel blev det da til - noget der burde være mere end nok for de fleste vine.
Navnet El Recio betyder "Den modne/stærke", hvilket er symboliseret ved en moden og erfaren mand på hele etiketten. Den umiddelbare forskel mellem denne vin, og så den tidligere drukkede, El Picaro, er at den forrige er lavet på Tempranillo-druer fra 90 år gamle stokke, hvor denne er fra 100 år gamle stokke. Dette burde givet et tydeligt slægtskab mellem vinene, men med en anelse mere kraft og intensitet til El Recio.
Jeg ved ikke helt hvad det er med de her Toro-vine, men der er noget ved dem jeg ikke er fan af. Der er en noget brændt, gruset duft over dem, som jeg bare ikke bliver ven med - den fortog sig ikke efter de mange timer på karaffel, så jeg går ud fra det er en del af vinens udtryk.
I munden fik jeg en underlig reference til Grenache-druen (og ikke mindst vinen F Bomb), især gennem oplevelsen af noget slikagtigt og parfumeret. Der var rimelig kraft på smagen og en god fylde.
Vinen er et år ældre end El Picaro, og er prissat 25 kroner dyrere - denne koster 150 kroner hos Vinladen. Hånden på hjertet har jeg svært ved at vælge en favorit af de to. Jeg er som sagt stadig ikke overbevist om disse vine fra Toro, så det bliver spændende om det lykkedes, når jeg engang åbner den tredje vin i trekløveret, El Viejo. Den er mere end dobbelt så dyr som El Recio, så måske der sker et eller andet der, når prisen hopper så gevaldigt. Foreløbigt må det blive endnu et C til en Matsu-vin.
Karakter: C
Ingen kommentarer:
Send en kommentar