Hvor er det skønt at opleve hvordan fransk vin kan blive ved med at imponere - mine gamle holdninger om at der skal store penge på bordet før fransk vin kan noget som helst, må snart være gjort til skamme.
Vinen er fra huset La Peira og kommer fra appellationen Terrasses du Larzac i Languedoc. Det er det allersydligste i Frankrig, og et område jeg ikke rigtig har drukket vin fra før, på trods af at navnet Languedoc ikke er fremmed for mig. Huset La Peira drives eftersigende af en tidligere australsk musiker samt vinmageren Jérémie Depierre der kommer fra Château Margaux.
Druerne er Cinsault og Carignan, og hele skidtet er håndplukket.
Faktisk er det ikke min egen fortjeneste at vi drak denne vin, for den var taget med af et par gæster vi havde på besøg i lørdags. Ganske tåbeligt blev den serveret efter en flaske Mollydooker, så mine forventninger til dens performance var ikke høje - og alligevel klarede den sig rigtig flot igennem.
Jeg tog mig ikke så mange noter, men fik noteret godt med fad, læder, peber, muld og noget lidt hengemt museumsagtigt - overraskende godt, og jeg var som sagt dybt imponeret over at den kunne komme efter en Dooker.
Det var saft og kraft, men også finesse og fin balance med perfekt tannin.
Vinen var givet som gave, så vores gæster kendte ikke prisen, men jeg har fundet nyere årgange til omkring 135 kroner. Det er absolut godkendt, og jeg smager gerne denne vin igen.
Jeg må ende på karakteren B, for det var som sagt en rigtig god oplevelse.
Karakter: B
Ingen kommentarer:
Send en kommentar