Small Gully Mr. Black's Concoction Barossa Valley GSM 2009

Jeg er på evig jagt efter gode, pleasende bællevine - de der vine man altid kan vende tilbage til, med en fast viden om at man har en god oplevelse i vente. De skal ikke være alt for dybe og detaljerede, de skal ikke kræve den helt rigtige setting for at udfolde sit fulde potentiale, og så skal de ikke være alt for dyre - hvis de skal bælles, er der sgu ikke råd til for dyre vine.
Small Gully er for mig ved at udvikle sig til et rigtigt interessant bekendtskab, ikke helt ulige hvad Mollydooker var for et par år siden. Deres vine opfylder nemlig mange af de ønsker jeg har.

En tur forbi Smalle Vine i Smallegade på Frederiksberg, afslørede at der var kommet en ny vin i Concoction-serien. Tidligere har jeg smagt deres Shiraz/Viognier i samme serie, og denne gang var der kommet en GSM på hylderne. Det er altid hyggeligt at snuse rundt i butikken, og ikke mindst få en snak med indehaver Thomas. Han havde dog tilladt sig at holde vinterferie (efter sigende for at lede efter ny strandvejsvilla, grundet umanerlig rigdom), så ingen snak med ham. Til gengæld var hans afløser lige så umanerlig flink, og ikke mindst vidende om butikkens vine, så ham fik jeg mig en rigtig fin snak med. Han sagde blandt andet god for denne vin. Sååå, hvordan var den så?

Som med mit tidligere møde med Concoction-serien, er det forholdsvis unge vine (2009), som i farven har begyndede tegl - normalt et alderstegn. Duften havde også noter jeg normalt forbinder med ældre vine, og det samme var at finde i smagen - interessant.
Smagen var ganske interessant, med rosiner og kviste, og en eftersmag der var tydelig marzipan, ja nærmest lidt portvinsagtig. Denne tyngde gjorde at det ikke var en vin som var nem at drikke alene (læs: man blev "mæt" efter et par glas), men et godt glas, super potent, kraftig og så alligevel med en let fylde. Til at begynde med var den lidt skarp, men et par timer på karaffel åbnede den klart op.
Gennem aftenen begyndte jeg faktisk at overveje, om den her vin var så anderledes i sine udtryk, at man evt. ville kunne snyde folk der smagte den blindt, til at være spansk - det skal prøves når jeg igen har en flaske på lager.

Det her var en interessant vin, og som med den tidligere smagte Small Gully, noterede jeg mig på aftenen, at som bællevin var den nok prissat 40 kroner for højt. Den koster 169, hvilket i grunden nok er ok, men i det prislag ønsker jeg nok lidt mere finesse end hvad den byder på - men hey, jeg er også bare en nærig snob.

Jeg lander på et C+ fordi det her var både god, spændende og overraskende vin, og en vin jeg igen skal have smagt. Ikke mindst når gutterne skal opleve den blindt.

Karakter: C+

Tscharke Barossa Grounds Collection Marananga Grenache 2010

Tidligere har den australske vinmager Damien Tscharke lavet vine under navnet Glaymond, hvor jeg for et par år siden smagte den, til prisen, yderst fantastiske ASIF. Nu er navnet skiftet ude med hans eget efternavn, Tscharke, og kvaliteten skulle eftersigende være skruet i vejret. De druer som før gik til ASIF'en, går nu til husets basisvine, mens de bedste marker, går til den nye serie af vine, under navnet Barossa Grounds Collection.

En af disse vine, er denne Marananga fra Gnadenfrei-markerne i den nordvestlige del af Barossa (Marananga er navnet på det township hvor markerne befinder sig) - vi har med en 100% Grenache at gøre.

Næsen bød på tydelig oliven, mørk frugt, solbær.
I munden var den tæt og fyldig, med en varm mørk frugt. Der var lækker fylde og gode tanniner. Samlet set en virkelig dejlig pleaser, og et godt glas - klassisk Tscharke.

Vinen koster 149 kroner hos Atomwine, men ved 12 styks kommer den ned på 125. Det er sgu et godt køb. Karakteren må lande på et C+. På en anden aften, hvor jeg er mindre snottet, kan den måske krybe højere op.

Karakter: C+

Sådan gør du din karaffel ren

Tillykke med din nye fine karaffel - den er godt nok flot. Den skal du nok blive glad for. Men for helvede den er en bitch at gøre ren. Og sådan er det desværre med rigtig mange karafler. De er smarte og i den grad praktiske når vinen skal have en chance for at åbne op, men størstedelen er tæt på umulige at få gjort ordentligt rent.

At hælde vand i dem og sjaske det lidt rundt, det går nemt, men at tørre dem, eller få genstridige pletter af, det er straks sværere. Årsagen er ganske ofte meget smalle åbninger kombineret med underligt formede karafler. En børste ned i er helt umuligt, og en eftertørring med et hviskestykke, det er helt udelukket.

Men så er det jo godt at man har gode venner, og disse venner har gode mødre, for min gode vinven Palle har nu lært løsningen. Over til Palle:

Min karaffel er stor og mægtig, bliver brugt tit og kan ikke være i opvaskemaskinen. Den er formet således at man heller ikke rigtig kan få en børste derned. Nu den grim og beskidt. Prøvede at kaste et opvasketabs derned sammen med kogende vand og dette blev resultatet.

Ikke lige til en michellin-restaurent. Men så sagde min gamle kloge mor: "prøv 2 teske bagepulver og kogende vand - det jo sådan man gør termokander rene". 

Dette har jeg nu gjort - dog ikke med kogende vand - men 80 grader sådan ca. Her er resultatet.

Sådan! Satme effektivt, Palle og Palles mor. Og tippet hermed givet videre.