onsdag den 13. marts 2013

Medbring selv vin


For ikke særligt længe siden, ville jeg og min gode vin-ven Palle drikke lidt god vin sammen. Det var alt for længe siden at vi havde set hinanden, og der var alt for megen god vin der lå og ventede på en deler.
Desværre bor vi begge småt, med kærester og børn, og da vi gerne bare ville have en rigtig hygge/snakke/mande/drikke-aften, Palle og mig, var vi nødsaget til at kigge andetsteds for at finde et sted der kunne huse os.

Problemet med almindelige restauranter er at de selvfølgelig har deres eget vinkort, og kan man presse dem til at man må tage sin egen vin med, ender der gerne med en proppris på flere hundrede kroner per flaske.

Men, men, men.. Palle fandt frem til restauranten Romarin på Østerbro i København, en restaurant hvor man selv kan medbringe vin uden at betale proppenge - se, det er en god idé.

Der skal ikke siges så meget andet end at servicen fra start til slut var helt i top, maden var, trods det lidt fesne dessertbillede, dejlig (med yderst velsmagende hovedretter), og så var prisen endda til at overkomme. Vi havde en helt fantastisk aften, og det er langt fra sidste gang vi kommer der.

Så til alle jer der, som os, har svært ved at huse gutterne (eller tøserne) til god mad og vin, uden at det skal gå ud over hele familien, så får Romarin en varm anbefaling herfra.

4 kommentarer:

  1. Hej Jesper.
    Tak for tippet, jeg bor meget tæt på Romarin, så jeg vil da helt sikkert tage en flaske med derned en aften..
    Håber du får smæsket noget godt vin i dig:)
    Hilsner Alex

    SvarSlet
  2. Hej Alex

    Ja, gør endelig det - vi havde i hvert fald en rigtig hyggelig aften ;)
    En ordentlig omgang snotnæse har holdt mig væk fra vinen i ALT for lang tid, så der er desværre ikke blevet drukket så meget. Også derfor der har været lidt stille herinde. Men jeg er frisk nu, så fredag skal der heltsikkert lukkes god vin op.

    Måske en Aalto? ;)

    Hilsen Jesper

    SvarSlet
  3. JA det problem kender jeg selv, men godt du er frisk igen:)

    Theis Vin har 50% på alle vine fra i dag til på Lørdag, så man kan faktisk få Aalto til 185 kr. Hvilket jo er en super pris:)
    Jeg har selv fundet et par gode flaske frem til Fredag, en Spätburgunder og en Auslese Riesling, Tysk tema:) Så det ser jeg frem til.
    Ønsker dig god fornøjelse Jesper..

    SvarSlet
  4. Super godt tip, Alex, tak for det :)

    Og tak, det skal helt sikkert bliver godt med god vin igen, her i weekenden.
    Held og lykke med det tyske, ser frem til at læse om det.

    Hilsen Jesper

    SvarSlet