Efter at have spist en hamrende god varmet sandwich fra en italiensk sandwitch-biks, satte vi os i solen hos Terroiristen, for at nyde lidt god rødvin.
Vi har aldrig lagt vejen forbi Terroiristen før, men min gode ven Palle har været der, og har rost det højt. Stemningen er god, har han fortalt, med en meget sød og snakkesaglig ejer. Jeg må nikke og være enig, for besøget var rigtig godt. Stemningen var selvfølgelig anderledes her ved middagstid, end hvis det havde været en weekendaften, men servicen var helt i top.
Kæresten bad om en vin der ikke var for tung, måske lidt frisk, og blev derfor anbefalet en Valpolicella. Den var præcis let og frisk, men måske med en anelse for høj syre til hendes smag, hvilket jo ikke rigtig kan klandres nogen. Selv bad jeg om en lidt fyldigere vin, gerne med lidt jordede noter, eller måske stald. Valget faldt på en vin fra Sicilien, og igen var anbefalingen spot on i forhold til det ønskede. Jeg fornemmede både jord, læder, og måske noget animalsk, pakket ind i god frugt og syre. Lækkert.
Det er sicilianeren til venstre, med Valpolicellaen til højre |
Lækker frisk Moscato med overraskende nøddet note |
Årrh ja – Terroiristen :-). Det sgu snart et par dage siden jeg har været der. Det er et hyggeligt sted og ejeren er virkelig en flink vinnørd. Kan huske at vi blandt andet fik Pinot Noir fra Slovenien. Det var rigtig spændende og det endte da også med vi købte et par flasker med hjem. Han serverede vinen på 13 grader, hvilket umiddelbart var ret koldt. Men det var helt bevidst, da han syntes at det var den rigtige temperatur at servere Pinot i. Og inden glasset var tomt var den vel også blevet 15-16 grader varmt.
SvarSletMaden menes jeg dog ikke at have rost. Den var i hvert fald ikke på højde med il Senso, Pegasus el. Malbeck. Det var bare pølser og ost kastet på en tallerken med et lidt kedeligt brød. Men som vinbar er det et rigtig spændende sted at gå på eventyr. Det må snart prøves igen.
Du ringer bare, så cykler vi derned. Bare for et glas eller fem :)
SvarSlet