Oz Clarke 'Let me tell you about wine'

Den britiske vinjournalist Oz Clarke er i min bog en utroligt god formidler, når det drejer sig om vin - ikke mindst når der skal gøres på en super informativ men samtidig uhøjtidelig måde. Det viste han ikke mindst i de to sæsoner af tv-serien Oz and James's Big Wine Adventure, hvor han rejste rundt i henholdsvis Frankrig og Californien sammen med motorjournalisten James May fra Top Gear. Hans evne til at formidle det mest nørdede og tekniske ved vinfremstilling og -nydelse på en forståelig og interessant måde fornægter sig på ingen måde. Derfor skulle der ikke mange overvejelser til, da jeg faldt over ovenstående bog på Amazon.

I bogen 'Let me tell you about wine' kommer Oz omkring alt fra druetyper og hvordan de smager, vinglas, hvordan man smager på vin, hvordan vin laves, de største vinregioner og deres særkende, samt meget mere - og det på knap 200 sider. Det kan lyde af meget lidt plads til så megen viden, men pointen er ikke at gå i psykopatisk dybde med alle emnerne, men nærmere at berøre det som er relevant, og besvare det som hvis du havde spurgt ham på vej i bussen - et kort og præcist svar du ville føle du kunne bruge til noget. Personligt nød jeg hver en side, og var færdig efter fire afteners læsning.

På trods af at jeg jo i grunden nørder en del med vin, så lærte jeg sgu en masse af den her bog. For sandheden er, at der da står et par af de store vinbibler på bogreolen herhjemme, men jeg har næsten ikke kigget i dem, andet end for lige at slå en eller anden detalje op. De er simpelthen alt for detaljerede, og samtidig skrevet i et grotesk kedeligt sprog. Så de er altså aldrig blevet ordentligt læst.

Har man bare en begyndende interesse for vin, og en lyst til at forstå hvad det er man kan lide, så er det her en super god bog at starte med. Selv med er spadestik dybere, er der god viden at hente her.

Bogen er som sagt købt hos Amazon i England til en pris på ca. 110 kroner - det er sgu lidt af et fund.

Torbreck Old Vines GSM 2009

Den her vin, den har jeg drukket før i årgang 2007. Den var rigtig dejlig, og ikke mindst danskernes favorit grillvin - sikke en anmærkning.

Nu har jeg smagt den igen, denne gang i den nyere årgang 2009. Desværre ikke helt med samme positive oplevelse, i hvert fald ikke til start.

Om det er vinen der opførte sig mærkeligt, eller om det var mig der har ændret smag, det er jeg sgu lidt usikker på, men sikkert er det at jeg til at starte med ikke var synderligt vild med vinen.
Vi har at gøre med et klassisk Rhone-blend, på Grenache, Shiraz og Mourvedre, et blend jeg egentlig normalt er rigtig glad for. Desævrre var det i denne australier med et alt for parfumeret udtryk, hvor det søde og jammy fyldte for meget, og ja, så var der det der voldsomt parfumerede - nærmest som sæbe, noterede jeg. Det var tæt på den røg i køleren til en omgang rødvinssovs dagen derpå.

Faktisk røg den i køleren, men heldigvis kun for at blive smagt igen dagen efter. Og jeg skriver heldigvis, for den ændrede virkelig karakter efter et lille døgn i åben tilstand. Det parfumerede var nærmest væk, og der trådte en lille smule syre frem, som balancerede vinen langt mere ud. Det endte faktisk med at blive det som jeg huskede at den var - en ren lille pleaser, som hurtigt blev tømt. Det er klassisk australsk, uden elegance men med rigelige mængder varm frugt.

Dag to rede virkelig den her vin hjem, og jeg lander på karakteren C. Men for guds skyld - skal du smage denne vin, så sørg for at åbne den i god tid, og hæld den på karaffel. Det har den virkelig godt af.

Karakter: C

Tillykke til bloggen

I dag er det bloggens 3 års fødselsdag - hurra, hurra, hurra!

Det bliver fejret med vin, håber også du selv drikker noget. God weekend.

Atomwine Vinedage i København

I lørdags drog min vinven Palle og jeg ind til resteaurant Le Sommelier i Bredgade i København, for at deltage i vinhandlen Atomwines 10 års fødselsdagssmagning. Det var en smagning vi havde set frem til, og med rette, for sikke et super arrangement.

For 200 kroner fik vi tre timer hvor vi i ro og mag kunne gå fra bord til bord og smage vine. Der var 25 borde, og hvert bord repræsenterede en vinproducent - de repræsenterede lande var Italien, Portugal, Østrig, Tyskland, Frankrig og Spanien.

Herfra skal der lyde utrolig stor ros til Atomwine, for at have sikret sig en repræsentant fra hvert vinhus til at skænke op. Det sikrede at det var super-dedikerede opskænkere, og at der virkelig var mulighed for at få en god snak om de enkelte vine, druesammensætning og marker. Det var samlet set en dag hvor vi smagte rigtig god vin, og hvor vi lærde en hel del.

Vi nåede igennem 43 forskellige vine, og helt tilfældigt var den første vin vi smagte, også dagens bedste - i vores optik. Det var hos utroligt flotte mand på billedet ovenfor, en super flink fyr fra Le Macchiole i Toscana. Han bød på fem forskellige vine, hvoraf vi smagte fire af dem - flere af dem flere gange. Jeg har tidligere smagt deres Scrio Syrah, en vin som er kåret til Italiens bedste vin på Syrah, og det var den som bragte os til bordet. Igen imponerede den ikke, men det gjorde deres Paleo Rosso til gengæld - en vin på 100% Cabernet Franc. Det var et super dejligt glas, med skøn frugt, perfekt syre og et dejligt tydeligt tanninbid. Mums. Desværre er det vin til 449 kroner, men det var sgu et lækkert glas.
Samme sted fik vi også smagt en 100% Merlot, en drue vi ellers ikke er meget for i ren form, men den her overbeviste os om dens kvaliteter. Desværre til 999 kroner flasken. Men god vin, det laver de sgu hos Le Macchiole.

Ellers skal nævnes det super søde par fra Le Cinciole i Toscana, som lærte os om forholdet mellem sol, druers modenhed og mængden af alkohol i den færdige vin. Nå ja, og så havde de en rigtig fin Petresco til 249.

Hos østrigske Muhr-van der Niepoort smagte vi skøre vine på Blaufrankisch og Syrah (en af hver). Og så havde hun en flaske i skjul, som var et lille eksperiment. Det var vin lavet efter oldgamle (originale) metoder, hvor druerne ligger hele i længere tid i store jordkar, før de mases og hældes på flaske. Det var et lille privat forsøg, og vi følte os priviligerede, at vi fik lov at smage, men en god oplevelse var det ikke. Det var underligt og meget drueagtigt.

Dagen var som sagt fantastisk, vi fik smagt rigtig god vin, og vi fik en masse gode snakke, med de folk som står bag de vine vi godt kan lide at drikke. Det var en oplevelse, og der er ingen tvivl om at vi vender tilbage, hvis Atomwine igen skulle finde på at lægge vejen forbi det københavnske.